Sådan bor du

Elevhuse og værelser på Hobro Ordblinde Efterskole

Elevhuse Hobro Efterskole

Vi har 6 elevhuse. Husene er inddelt i farver: gul, lilla, grøn, rød, pink og blå.

Læs mere om husene herunder.

Tryk på billedet af den farve hus, du gerne vil se en video af:

Hvordan bor man på efterskolen?

På Hobro Ordblinde Efterskole bor du i et af vores 6 elevhuse.

Husene er inddelt i farver: gul, lilla, grøn, rød, pink og blå (orange blev lagt sammen med blå i 2023). Du får din egen nøgle til værelset.

Alle elever får udleveret en hængelås med nøgle ved skolestart, så de kan låse værdier inde. Den skal dog afleveres når man afslutter skoleåret.

I husene bor der både drenge og piger, og du kan komme til at bo på værelse med en kammerat af dit eget køn.

Der er bade og toiletter i hvert hus. Når du skal i bad, kan du låse døren og bade alene. Medbring en toilettaske eller en lille kurv til dine toiletsager.

I hvert hus har vi et fælles opholdsrum, hvor I kan sidde og hygge jer.

Du sidder sammen med dit hus ved samme bord til frokost og aftensmad.

Eleverne har selv ansvaret for at gøre rent i deres hus og på deres værelse, dette bliver gjort hver dag efter hustimen.