Træ

Vil du være maskinsnedker eller tømrer?

Træ er værkstedet for dig, der drømmer om en håndværker efterskole, hvor du kan arbejde med praktiske øvelser og teoretiske emner, som er relevante, hvis du går med tanker om på et senere tidspunkt at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Play Video

Er du en kommende maskinsnedker, tømrer eller måske gulvlægger?

Træ-værkstedet er for dig, der gerne vil:

  • Arbejde med håndværksfagene.
  • Ønsker en uddannelse som tømrer / snedker / gulvlægger / maskinesnedker / møbelsnedker / tækkemand.
  • Lære at bygge dit eget møbel
  • Kan lide at arbejde med hænderne

 

På værkstedet arbejder du med praktiske øvelser og teoretiske emner, som er relevante, hvis du går med tanker om på et senere tidspunkt at søge erhvervsuddannelse og beskæftigelse indenfor håndværksfagene som f.eks. Maskinsnedker, tømrer, bygningsmontør, gulvlægger o.lign.

Du vil lære om forskellige træmaterialers egenskaber og arbejde i disse samt lære at bruge de til faget tilhørende håndværktøjer og maskiner.

TRÆVÆRKSTEDET

  • Undervisningen på træværkstedet tager udgangspunkt i erhvervsskolernes uddannelser indenfor træfagene.
  • Undervisningen er et godt afsæt, hvis du senere ønsker en uddannelse som tømrer/snedker/gulvlægger/maskinsnedker/møbelsnedker/tækkemand.
  • Du kommer til at arbejde med  forskellige træprodukter og pladematerialer, lære om deres egenskaber og hvad de bruges til indenfor træerhvervene.
  • Du får din egen “private” værktøjskasse til låns med alt nødvendigt håndværktøj, som du lære at bruge, slibe og vedligeholde.
  • På værkstedet får du indsigt i brugen af elektriske maskiner, samt kursus i brugen af større maskiner. Der indgår sikkerhedskursus på værkstedet.
  • Der tilstræbes besøg på erhvervsskole/tradium/håndværkerskole med orientering og rundvisning af vejleder.
  • Der er mulighed for længerevarende praktikaftale med en lokal virksomhed / firma i værkstedstimerne, hvis du umiddelbart skal videre i uddannelse.

Praktiske emner:

Semesterplanen indeholder bl.a. korrekt opmåling/opstregning, brug af håndværktøj og maskiner, slibning og vedligeholdelse, materialekendskab, fremstilling af diverse tømmersamlinger, afsluttende elevfagprøve m.v.

 Praktisk og teoretisk undervisning.

  • Den praktiske undervisning på træværkstedet udgør den primære del af timerne på værkstedet, her vægter ligeværd og kammeratskab meget.
  • Der indgår bundne lettere opgaver fra erhvervsskolernes grundforløb, her lærer du opstregning, vinkelafsætning, tilsavning og samlingsteknik.
  • Du kommer til at arbejde med, og få erfaring i brugen af håndværktøj og maskiner som bruges indenfor træfagene.
  • Efter de bundne opgaver, får du mulighed for – og hjælp til fremstilling af dit helt eget projekt ud fra dine ønsker og ideer.
  • Den teoretiske undervisning indeholder emner som du får brug for i de praktiske værkstedstimer, når du skal arbejde med din egen projektopgave.
  • I teoritimerne indgår emner som måling, vinkelberegning, målestoksforhold, skitser, tegningsforståelse og arbejdstegninger.

Teoretiske emner:

Semesterplanen indeholder bl.a. værktøjslære,  sikkerhed på værkstedet, fra skitse til tegning, tegningsforståelse, vinkler og grader, målestoksforhold, perspektivtegning, isometrisk tegning m.v.

Semesteret afsluttes med bunden praktisk fagprøve. Der udstedes deltagerbevis så vidt semesterplanen følges og fagprøven udføres.

Kreativitet, innovation og egne ideer.

  • Efter du har løst de bundne praktiske opgaver i værkstedet, er du frit stillet mht. valg af din egen projektopgave.
  • Du må gerne være kreativ og innovativ, så dit eget projekt måske indeholder flere forskellige materialer. Både større og mindre projekter er velkomne.
  • Vi tager på besøg på en relevant virksomhed, hvor du måske kan få inspiration til din egen projektopgave.
  • Når du har bestemt dig for et projekt ud fra egen ide´ eller ud fra noget du har set, skal du lave en skitse af projektet.
  • Du får hjælp til at udarbejde en arbejdstegning med de korrekte mål og i det rigtige målestoksforhold af dit projekt.
  • Under arbejdet lærer du at præcision og nøjagtighed er nøglebegreber, for at du selv oplever tilfredshed med din indsats og dit færdige projekt.

Fagprøve, projektopgave og kompetencebeviser.

  • De praktiske samlingsopgaver der har afsæt i erhvervsskolernes grundforløb, afsluttes med en bunden praktisk fagprøve.
  • Din fagprøve vurderes ud fra din arbejdsindsats, præcision og nøjagtighed samt de konkrete mål i forhold til den udleverede arbejdstegning.
  • Der udarbejdes et kompetencebevis til dig personligt, som dokumenterer du har bestået fagprøven på træværkstedet.
  • Når du har fuldført din egen projektopgave får du også et projektopgavebevis, ligesom projektet er din personlige ejendom.
  • Sammen med efterskolebeviset udgør dit fagprøvebevis og projektopgavebevis et rigtigt godt udgangspunkt, når du skal søge praktiksted eller læreplads.

Man laver et konkret produkt, og man får derfor lov til at bruge sine hænder i stedet for at sidde stille hele dagen.

Lærke, Tømrer

Vil du på Hobro Efterskole?

Book et besøg

For at blive optaget på Hobro Efterskole, skal du besøge skolen, hvor du får en rundvisning og en optagelsessamtale.

Bliv elev

Har vi fanget din interesse? Send ansøgningsskema og udtalelse fra klasselæren og ordblinde test

Vores elever kan noget, vil noget og bliver til noget

Værkstederne og undervisningen på dem er lavet, så det mest muligt minder om Teknisk Skole, dette er gjort for, at du lettere bliver i stand til at vælge hvilket fag, der er bedst for dig, og giver dig de bedste fremtidsmuligheder.