“Jeg motiveres af at skabe muligheder for, at alle elever kan opleve succes – uanset deres forudsætninger. Når både elever og medarbejdere trives, opstår de bedste resultater.”
Faglig baggrund
Jeg er uddannet lærer og har arbejdet som lærer og skoleleder i mere end 20 år. Undervejs har jeg videreuddannet mig inden for ledelse.
Før jeg kom ind i skoleverdenen, blev jeg uddannet økologisk landmand og landbrugstekniker og arbejdede fagligt-politisk med økologisk jordbrug og fiskeri. Den baggrund har givet mig et bredt perspektiv på udvikling, fællesskab og bæredygtighed – værdier, som jeg også bringer med ind i skolelivet.
Hvem er jeg uden for skolen?
Jeg er et stort familiemenneske og holder af at være sammen med mine nærmeste.
Jeg kan godt lide at motionere, danse og fordybe mig i nye interesser. Jeg trives med at lære nyt – både professionelt og privat.