“Jeg elsker at have elever med i køkkenet – at lære dem noget, de kan bruge resten af livet, og samtidig have gode grin og samtaler over gryderne.”
Faglig baggrund
Jeg er uddannet ernæringsassistent og har tidligere arbejdet i køkken på et sygehus. Siden 2005 har jeg været køkkenleder på skolen.
For mig handler mad ikke kun om at blive mæt – det handler om fællesskab, sundhed og livsduelighed. I køkkenet får vi mange gode snakke med eleverne, og der bliver både diskuteret livretter og ønskemenuer. Jeg sætter stor pris på at kunne give dem erfaringer og færdigheder, de kan tage med sig videre i livet.
Hvem er jeg uden for skolen?
Min fritid bruger jeg ofte i sommerhuset, hvor jeg holder af at være ude i naturen. Jeg cykler i forår og sommer og går lange ture i efterår og vinter – dog uden at være vinterbader.
Jeg elsker at bage og eksperimenterer hvert år med en ny kage til sommerhushyggefesterne. Og så er der selvfølgelig god tid til børnebørnene.