HOBRO ORDBLINDE EFTERSKOLE
Vi er mere end en efterskole – vi tilbyder et fællesskab i 8. – 11. klasse, hvor unge med ordblindhed kan vokse, styrke det faglige og finde nye sider af sig selv.
Hos os er undervisningen tæt koblet til virkeligheden, og meget af læringen foregår på vores 7 spændende linjefag, hvor hænder og hoved arbejder sammen.
Til dig som efterskolelev
Måske hader du diktat. Måske har du svedt i håndfladerne, hver gang der stod “læse højt” i folkeskolen. Og måske har du svært ved at sidde stille, fordi du hellere vil bruge dine hænder end at sidde i et klasseværelse. Så er du ikke alene. Hos os møder du andre, der kender præcis den følelse.
Her handler det ikke om, hvad du ikke kan. Her handler det om, hvad du kan lære. Og det gør vi på en måde, der giver mening: Når du skruer på en motor, lærer du matematik. Når du bager 50 pizzasnegle til skolens fest, sniger der sig regning og opskriftslæsning ind helt af sig selv.

Vælg dit linjefag – og find din retning
Hos os får du lov til at prøve ting med hænderne, ikke kun med hovedet. Vi har 7 linjer på efterskolen, du kan vælge imellem:
- Metal
- Landbrug & brolægning
- Gastronomi
- Træ
- Krop & Stil
- Mekanik
- Pædagogik

Til jer som forældre
Vi ved, hvor meget det betyder for jer som forældre at se jeres barn trives. På Hobro Ordblinde Efterskole skaber vi en tryg ramme, hvor jeres barn bliver mødt med forståelse og får de værktøjer, der skal til for at lykkes – både fagligt og personligt. Her får jeres barn mulighed for at udvikle sig og trygge voksne, som støtter både læring og trivsel hele vejen:
- Faglig udvikling: Eleven kan tage eksamen i dansk og matematik – og opleve en ny forståelse af, at læring kan give mening.
- Personlig trivsel: Vi arbejder med selvværd, ansvarlighed og sociale kompetencer – alt det, der gør en ung klar til livet efter efterskolen.
- Trygge rammer: Vi har overskuelige elevhuse, tæt voksenkontakt og faste strukturer, som giver ro og sikkerhed i hverdagen.
I er altid velkommen til at besøge os og få en samtale om, hvordan vi kan være et godt valg for jeres barn.



