Anne Bak

Lærer

“Tillid er fundamentet for al læring. Når eleverne føler sig trygge og mødt, kan vi sammen arbejde med de faglige udfordringer – og det er dér, udviklingen sker.”

Faglig baggrund

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har 17 års erfaring fra folkeskolen, inden jeg kom til efterskoleverdenen.

Jeg har et pædagogisk diplommodul inden for skriftsprogsvanskeligheder, hvilket har givet mig specialiseret viden om ordblindhed, de psykologiske følgevirkninger og arbejdet med læse- og skriveteknologi. I min undervisning i dansk og engelsk er det vigtigt for mig, at eleverne oplever undervisningen som meningsfuld og overskuelig – og at de mærker, at deres indsats gør en forskel.

Hvem er jeg uden for skolen?

Når jeg holder fri, kaster jeg mig over kreative projekter, eksperimenterer i køkkenet eller fordyber mig i en god bog.

Jeg nyder også tiden i haven med mine hunde, katten og hønsene. Det giver ro – og plads til nye idéer.