Benedicte

Kommunikationsmedarbejder

“Jeg elsker at formidle de gode historier fra vores skole – for når vi deler dem, styrker vi både fællesskabet og vores værdier.”

Faglig baggrund

Jeg har en professionsbachelor i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har arbejdet på reklamebureau i Randers og i kommunikationsafdelingen på Randers Bibliotek og har derfor erfaring fra både den kommercielle og den almene verden.

På skolen arbejder jeg med at synliggøre de historier, der viser, hvem vi er – både for dem, der allerede er en del af fællesskabet, og for dem, der endnu ikke har fundet vej hertil.

Hvem er jeg uden for skolen?

Jeg er stifter af en teaterforening i Randers, hvor jeg både instruerer og spiller teater på Randers Teater. Jeg skriver også manuskripter og har udgivet flere hos Dansk Teater. Historiefortælling er en stor del af mit liv.

Derudover elsker jeg naturen og tager gerne på vandretur med min mand og vores buttede mopse-gadekryds, Kjeld.