Cykling

Lyst til frisk luft? Lyst til ro og smuk natur? Lyst til at "tonse igennem"? Lyst til at komme i form? Så er Cykling faget for dig....
Vores elever kan noget,
vil noget og bliver til noget.

Cykling

Cykling handler om at opbygge en god kondition – også selvom man måske har nogle småskader. I cykling bærer man ikke sin egen vægt, og det er derfor mere skånsomt end fx. løb.

Vi cykler ofte på landevej, men prøver også både MTB (mountainbike), BMX, spinning og aquaspinning.

Selvom cykling ofte bliver en udstyrssport, så er det ikke ikke nødvendigt i profilfaget. Man kan være med – uanset om man “kun” har en solid herre-/damecykel eller om man har en rigtig racer. Vi har forskellige ruter omkring skolen som kan give udfordring for de fleste.

Når formen er på plads og vejret tillader det, slutter vi faget af med at cykle “Fjorden rundt” – en cykeltur på ca. 54 km. Det er lidt af en sejr at komme hele vejen rundt om den smukke Mariager Fjord.